Min tid i Asembo varede seks uger. Jeg er rigtig glad for, at jeg var der så længe da det gav mig tid til at føle mig hjemme i landsbyen. Det er helt klart den følelse, der står tydeligst for mig, når jeg tænker tilbage på tiden i Asembo. Den der følelse af at leve og bo i en lille landsby ved Victoriasøen.

Man fik hurtigt en fornemmelse af den kenyanske mentalitet, som bedst kan opsummeres i Swahili udtrykket, som nok også er mange danskere bekendt: ”Hakuna Matata”. Hvis man fik at vide at man skulle mødes kl. 8, kunne man godt vente med at dukke op til kl. 10, ellers ville man sidde alene i to timer. En afslappet holdning til tid, som kan være svær for nogen at forholde sig til, men jeg synes, at jeg vænnede mig til det.

Under mit ophold underviste jeg en 7. og en 8. klasse på den lokale skole i henholdsvis engelsk og samfundsfag. I hver klasse var der op mod 90 elever, og maks. 10 af dem havde den bog, som jeg var blevet bedt om at undervise ud fra. Det var en udfordring, men også en kæmpe oplevelse.

Uden for skoletiden var jeg en del af fodboldprojektet i landsbyen. Jeg fungerede som træner, spiller og dommer. Det var enormt fedt at se alle de trøjer, bolde og fodboldstøvler m.m., der var blevet doneret fra Danmark i brug.

Derudover var jeg også imponeret over alle initiativtagerne i landsbyen. Der er nogle mennesker i landsbyen, der bruger en masse tid og kræfter på at skabe bedre forhold for børn og unge ikke kun i Asembo, men også i de omkringliggende landsbyer. Det var jeg rigtig glad for at være en lille del af, og jeg håber, at jeg snart kan komme derned igen og hjælpe til.

Emil B. Berndsen