Rejsebrev fra en praktikant – Maria, sygeplejerske

53620_10151304933119083_1386637252_oJeg valgte at tage et praktisk ophold i Afrika som en del af min uddannelse som sygeplejerske, for at udfordre mig selv, I forhold til fx forhold til fx ingen elektricitet, ingen flush-toiletter eller varme bade. Jeg har før været i Afrika på ferie, og var meget fascineret af folket dernede og deres taknemlighed og gæstfrihed og ville gerne tilbage for at opleve landet med et fagligt øje.

Under mit praktikophold arbejdede jeg 3 forskellige steder, et stort offentligt hospital, et lille hospital som var ejet og drevet af nonner og det lokale sundhedscenter i landsbyen hvor vi boede. Derudover lavede jeg opsøgende arbejde i landsbyen og underviste de lokale. Mange af de indlagte patienter på hospitalet kunne ikke tale engelsk, andet end nogle få ord, og talte udelukkende deres stammesprog eller swahili. Dette var en udfordring, men med fagter og tegninger når man langt. Når man er indlagt i Kenya, indlægges patienten altid med en care-taker, som oftest er et familiemedlem, som tager sig af alt omkring patienten, undtagen medicingivningen. Derfor har sygeplejerskerne ikke meget med patienterne at gøre, og det er vigtigt at man selv er opsøgende i forhold til at kunne snakke med patienterne om deres oplevelser. Det var en fantastisk oplevelse, og det var dejligt at se hvor meget man kunne forstå hinanden, selvom man ikke talte det samme sprog.
Når man er i et land hvor der ikke er særlig mange ressourcer, så bliver man ofte kastet ud i situationer som man normalt ikke ville stå i, og dette skal man have med I sine overvejelser når man vælger at rejse til Afrika i forbindelse med sin uddannelse – man oplever og ser ting som man ikke ville gøre i en vanlig praktik periode i Danmark.

Vi boede i en lokal landsby, hvor vi var omringet af lokal befolkningen. Vi lærte meget om kulturen, både når vi var på sygehusene, men også i vores fritid, hvor vi tilbragte tid sammen med folkene omkring os. Befolkningen er ekstremt imødekommende, åbne og venlige. Man hilser altid på hinanden og efter bare et par dage i landsbyen følte man sig som en del af fællesskabet. Det, at vi boede så tæt med lokalbefolkningen, var med til, at man lærte kulturen godt at kende, og det hjalp også én i arbejdet på hospitalet i forhold til, hvordan man skulle håndtere patienterne, deres tro og religion. I kanyakoo fik vi den bedste forplejning vi kunne have tænkt os, og de var der altid til at hjælpe os hvis der opstod problemer – helt sikkert anbefalningsværdigt hvis man overvejer at opleve afrikansk kultur og mad på tæt hold.

Man må være opmærksom på at der er meget forarbejde, før en praktisk periode i Afrika. Men at det er det hele værd, og man får en helt fantastisk og unik oplevelse ud af det!!!

Maria Duus