Julekurve

Igen i år vil vi tillade os at opfordre jer til at give en julekurv til trængende i Kanyakoo og Kagwenamochiewo. I år håber vi, at vi er ude med opfordringen i så god til, at rigtig mange kan nå at være med. Det er ikke, fordi vi var skuffede sidste år, hvor der heldigvis var mange, som fulgte opfordringen og var med til at glæde en fattig familie, og vi håber, det samme gør sig gældende i år.
En kurv koster 100 kr., men hvis du synes, du kun kan undvære 50 kr. eller mindre, er det naturligvis også meget velkomment. Så lader vi flere sponsorer gå sammen om en kurv.

I kurvene vil der være kylling, majs, ris, bønner, sukker, sæbe til tøjvask og håndsæbe. Det kan være lidt forskelligt afhængigt af, hvad der kan købes på det lokale marked.
Indbetaling til julekurve kan ske på vores konto i

Frøs Herreds Sparekasse, reg. 9738, konto 2176432.

I feltet ”Meddelelse til modtager” kan man skrive julekurv.
Du behøver ikke skrive dit navn, da indbetalerens navn automatisk oplyses på kontoudtoget.
Da overførsel af penge til Kenya tager 3-4 dage, bedes bidrag indbetalt i god tid inden jul.
Hvis du ønsker, at din kurv skal gå til et bestemt barn eller en bestemt familie, kan det også lade sig gøre. I så fald bedes du give besked om dette, eventuelt i en e-mail til undertegnede.

Venlig hilsen
på bestyrelsen vegne
Kurt Pedersen, kasserer
ruthkurt@icloud.com

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.